Sådan bliver du bruger
Sådan bliver du bruger
Forsiden > Sådan bliver du bruger > Sådan bliver du bruger

Sådan bliver du bruger - trin for trin

  1. Registrering i systemet.
    Klik på "Registrer dig som ny bruger" på forsiden.

  2. Køb adgang til baner, m.m.
    Når du er registreret, er det nemt for dig at købe et medlemskab eller et klippekort til squash eller tennis og derefter booke en bane. Du kan også købe andre ting. Benyt menuen "Køb adgang til baner" på forsiden.


  3. Bookning af bane for brugere med MEDLEMSKAB
    For som medlem at booke en bane, skal du logge dig ind i systemet med medlemsnummer og adgangskode i øverste højre hjørne af skærmen. Find en tid, der passer dig i "Find og book ledige banetider" på forsiden. Dernæst vælger du en medspiller fra klubben, eller evt. en gæstespiller (ikke medlem af klubben). Prisen for en tennis-gæstespiller er 60 kr. pr. time, for squash-gæstespiller 30 kr pr. time. Beløbet betales elektronisk i forbindelse med reservationen.

  4. Booking af bane for brugere med KLIPPEKORT
    Hvis du har lyst til at spille tennis/squash en gang imellem uden at være "rigtig" medlem, skal du lade dig registrere i systemet, som beskrevet i pkt. 1 ovenfor. Når du er det, kan du købe klippekort ("Køb adgang til  baner") og efterfølgende booke den banetid, du ønsker (som også er beskrevet ovenfor).
    Både squash- og tennisklippekort købes med 1 eller 5 "klip"/spilletider på henholdsvis 45 og 60 minutters (tennis) varighed.  Med klippekortet har du købt en bane og kan frit invitere 1-3 venner til at deltage sammen med dig.
    Ubrugte klip på din konto, refunderes IKKE, men der er heller ingen udløbstid på restklip.
    Se under pkt. 5, hvordan du skal forholder dig mht. adgang til udendørs- og indendørs anlæg.

  5. Bookingregler
    Med et MEDLEMSKAB kan der i Tennis max. bookes èn tid, 7 dage frem. Næste bookning kan først foretages 5 minutter før den aktuelle reservation begynder. Mht. squash er der mulighed for at have TO åbne banetider indenfor 7 dage.
    Med flere KLIPPEKORT, kan du booke flere baner af gangen (Tennis 4, squash 8) - dog også max. 7 dage frem i tiden.
    - Medlemmer kan aflyse en booket bane indtil 30 min. før, hvorefter en ny bookning kan foretages.
    - Klippekortsbrugere og gæstespillere skal aflyses mindst 12 timer før, for at få klip/penge refunderet.
    Der kan ikke spilles, uden at der er booket bane, idet det også er en forudsætning for at lyset tændes på banerne (indendørs).

    Læs de detaljerede booking regler på vores hjemmeside HER.

  6. Elekronisk nøglebrik til Squash- og Tennis Centeret samt vores udendørs tennisbaner
    Nye medlemmer betaler ved første køb af medlemsskab/klippekort automatisk 50 kr. for en nøglebrik, så man kan komme ind i hallen og de udendørs tennisbaner. Nøglebrikken er din ejendom og pengene refunderes ikke, selv om du stopper som bruger.

    Brikkerne skal afhentes i receptionen på Nørresundby Idrætscenter (NIC. svømmehallen), der ligger lige nedenfor squash-/tennishallen. Medbring kvittering/bevis for det elektroniske køb af brikken. NIC's reception har åbent ma-to 6-20, fr 6-17, lø/sø/helligdage 9-15 (Se her evt. særlige forhold omkring jul og nytår). Medarbejderen i NIC's reception aktiverer på stedet nøglebrikken i systemet.

    Klippekortsbrugeres nøglebrik kan åbne døren tidligst en time før den bookede tid. Hvis der er akutte problemer vedr. adgang og spil i hallen, bedes du personligt kontakte Nørresundby Idrætscenter (NIC) indenfor dets åbningstid, jf. ovenfor. Også her er nøglebrikken først brugbar dagen efter, du har fået den udleveret.

    På de udendørs grusbaner skal du låse dig ind ad klubhusets dør ud mod Ndr. Skansevej.
Vi håber du får glæde af dit medlemskab eller klippekort i Nørresundby Squash- & Tenniscenter.
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse, og glæder os til at se dig på banerne.

 

Find os på
Nørresundby Squash- & Tenniscenter
Kontakt
  • Nørresundby Squash- & Tenniscenter
  • Kontakt
  • CVR:65320916
Kontakt
  • Nørresundby Squash- & Tenniscenter
  • Kontakt
  • CVR: 65320916
Find os på
Udviklet af Globus Data | Cookie-politik